lørdag den 29. oktober 2016

uddannelses messe

I dag har vi været til uddannelses messe i forum Horsens.

Vi var rundt og besøge de forskellige stande, der hver især repræsenteret deres uddannelse.
Jeg besøgte:




Social - og sundhedsskolen, da jeg godt kunne tænke mig at arbejde med mennesker.
Jeg besøgte også HHX, da jeg også har overvejet det rigtig meget. Jeg synes det var rigtig spændende, da vi var der i brobygning. 

Så besøgte jeg og STX, statsskolen. Før jeg startede i 10. var jeg sikker på at det var det jeg ville, men det er jeg ikke mere. Jeg overvejer det dog stadigvæk


Vi hørte også et foredrag om EUX, da jeg synes det gav mening i forhold til om jeg ville på sosu. 

Selve foredraget omhandlede de forskellige EUX uddannelser der er i Horsens, og hvad en EUX uddannelse er. Man kan godt sige at EUX er en sammensætning af en erhvervsuddannelse, og en gymnasial uddannelse, da man både for en studenterhue, og et svendebrev. Det betyder at man har rigtig mange muligheder efter en EUX, da man både kan tage ud og arbejde eller læse videre på en videregående uddannelse.

En EUX uddannelse er en veksels uddannelse. Det betyder at man både går i skole, og er i praktik. En EUX er for det meste bygget op sådan at der er et grundforløb 1, og grundforløb 2. I de to grundforløb er man i skole, Derefter skal man skiftevis i skole og i praktik, som man også for løn for. 
Jeg synes at det lød rigtig spændende, og det er helt klart noget som jeg godt kunne overveje.   






.



















tirsdag den 25. oktober 2016

EUX-Landmand


Idag har vi været på EUX-landmand, hvor vi tog ud på landbrugsskolen i Horsens.
EUX-landmand er en uddannelse hvor man både får en HTX uddannelse og man uddanner sig som landmand på samme tid. 
selve uddannelsen tager 4 år 2 måneder. Uddannelsen består at et grundforløb på 40 uger. Derefter er der også et hovedforløb. 

Hvilke studieretninger er jeg blevet præsenteret for?: Der er ikke nogen studieretninger, men på grundforløb har man: Dansk C, engelsk C og samfundsfag C.
På hovedforløbet skal man have: Dansk A, Engelsk B, Matematik B, Biologi B, Kemi B, Erhvervsøkonomi C, og Fysik C.   

· Hvad giver uddannelsen adgang til, og hvad kan jeg blive?: når man vælger EUX-landmand, kan man selvfølgelig blive landmand, men man kan sagtens blive andet også. Vi fik at vide, at der var en del der valgte at tage en leder uddannelse bagefter.  

· Hvordan virker studiemiljøet (aktiviteter, fester, 
lektielæsning...m.fl.)?: Jeg synes studiemiljøet virkede rigtig godt, da man boede på skolen. På den måde lære man de andre elever meget bedre at kende, og man for også lidt et efterskole miljø, med et rigtig godt fællesskab. 

· Hvad har overrasket mig ved denne uddannelse?: Jeg blev overrasket over at jeg faktisk synes at det var spændende. Jeg synes at landbrugsskolen virkede som et rigtig godt sted 

· Vil det give mening for mig at gå her? Hvorfor/hvorfor ikke?: Nej det tror jeg ikke, da jeg ikke har noget ide om at blive landmand. Jeg synes selve stedet var mega hyggeligt, men selve uddannelsen er ikke noget for mig

mandag den 24. oktober 2016

EUX-tech

Idag har vi været på EUX-tech, eller Eux-håndværk, som man også kalder det.

En mand ved navn Rasmus, fortalte os en masse om EUX-tech og hvordan uddannelsen fungerede. Der er et grundforløb på 1 år, derefter er man skiftevis på skolen og i praktik i 2-3 år.
Efter det var vi ude i værkstedet og lavede i grupper vores eget spær. Det var sjovt, men også udfordrende.

Hvilke studieretninger er jeg blevet præsenteret for?:
På EUX er der ikke rigtig nogle studieretninger. Der vælger man et erhverv man gerne vil uddanne sig til. f.eks. tømrer, VVS og murer 

· Hvad giver uddannelsen adgang til, og hvad kan jeg blive?
På EUX-tech  kan man blive næsten alt der har med håndværk at gøre. Efter EUX kan man vælge at komme direkte ud på arbejdsmarkedet eller videreuddanne sig. Vi fik at vide at de fleste valgte at tage en videregående uddannelse  

· Hvordan virker studiemiljøet (aktiviteter, fester, 
lektielæsning...m.fl.)?
Vi hørte ikke så meget om studiemiljøet, men det virkede rigtig godt. Jeg synes dog at der var en del drenge, så jeg tror ikke lige, at det er et studiemiljø for mig. 

· Hvad har overrasket mig ved denne uddannelse?
Det overraskede mig, at det var så sjovt som det var. Jeg havde ikke særlig store forventninger til det, da jeg interesserer mig for håndværk. Det var dog overraskende sjovt, at bygge vores eget spær 

· Vil det give mening for mig at gå her? Hvorfor/hvorfor ikke?
Nej det ville det ikke. Jeg ved at jeg ikke vil arbejde med noget indenfor håndværk, da det ikke er noget der interesserer mig. 

mandag den 10. oktober 2016

EUX business




Vi har idag været på EUX business, hvor vi både har haft: finans, afsætning og engelsk.
EUX er en blanding af en gymnasial - og erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse tager også 2 år, i forhold til den gymnasielle som tager 3 år.

uddannelsen består af:   
  • GF1 ½ år: Dansk C, Engelsk C, samfundsfag C
  • GF2 ½ år: Erhvervsøkonomi C, afsætning C, organisation C, matematik C, valgfag
  • Studie år: dansk A, IT B, engelsk B, erhvervsret C, virksomhedsøkonomi eller matematik B, afsætning eller samfundsfag B
  • Videregående uddannelse eller alle merkaniske uddannelser 
Man kan efter uddannelsen, få en elevplads eller læse videre.

Hvilke studieretninger er jeg blevet præsenteret for?: På EUX er der ikke studieretninger, som der er på de gymnasielle uddannelser. Dog er uddannelsen bygget op af 2 grundforløb og et studie år.   

Hvad giver uddannelsen adgang til, og hvad kan jeg blive? EUX business giver faktisk adgang til rigtig mange ting. Man kan blive meget af det samme, som man kan med en HHX 

Man kan få Job indenfor:

  • økonomi 
  • revision 
  • administration 
  • rejseliv 
  • spedition 
  • rejseliv, 
  • lægesekretær 
  • B2B 
  • butik/detail   
 Hvordan virker studiemiljøet (aktiviteter, fester, 
lektielæsning...m.fl.)?: Vi fik ikke så meget mulighed for at se studiemiljøet, men da skolen ikke er så stor virker det rigtig hyggeligt. Jeg oplevede dog at der var en del mennesker der så ud til at være en del ældre en os. Jeg ved dog ikke om jeg ville passe ind i sådan et miljø. 


Hvad har overrasket mig ved denne uddannelse?: Der der overraskede mig mest, var at uddannelsen giver mulighed for så mange ting. Jeg blev også overrasket over hvor meget det mindede om HHX. Der er både mange af de samme fag, og uddannelsen giver adgang til mange af de samme ting. 

Vil det give mening for mig at gå her? Hvorfor/hvorfor ikke?: Jeg tror det ikke. Jeg følte mig bare ikke lige så meget tilpas, som jeg gjorde på HHX. Jeg tror også det har noget at gøre med at det ikke helt er det samme miljø, som det var på HHX. Selve fagene synes jeg var spændende, men studiemiljøet var ikke som jeg havde håbet. 

 





tirsdag den 4. oktober 2016

Learnmark - HHX

Hvilke studieretninger er jeg blevet præsenteret for?: Vi snakkede med nogle elever fra HHX, og de fortalte os om studieretningerne:
Global business: som tager udgangspunkt i sammenhængen mellem samfundet og økonomien.
Finans: Der arbejder man med hvordan virksomheder bruger matematik og matematiske modeller
international studies: Der har man engelsk, tysk og spansk på højt niveau, og man kommer også ud at rejse en del
innovation: Der udvikler man ideer, og arbejder med problemstillinger.  
Der findes dog også andre studieretninger som hedder:
Sportscollege: Det er en studieretning hvor man både dyrker en masse sport, og får en HHX uddannelse på samme tid.
 økonomi: Man får et indblik i virksomheders økonomi og man kommer også ud at se en masse virksomheder.
global marketing: Man bliver god til at kommunikere, og lærer om samfundsøkonomiske forhold  
psykologi og markedsføring: Man laver selv markedsundersøgelser og lære hvordan mennesket reagere.


Hvad giver uddannelsen adgang til, og hvad kan jeg blive?: 
Uddannelsen giver adgang til rigtig mange ting. Man kan jo vælge at tage en videregående uddannelse, og der er jo rigtig mange man kan vælge imellem.Man kan også søge et job lige med det samme. Vi fik at vide at der er nogle virksomheder der gerne vil have HHX'er som lige er blevet færdige.

Hvordan virker studiemiljøet (aktiviteter, fester, lektielæsning m. fl.)
Nu hvor vi selv er omgivet af miljøet til hverdag har vi jo allerede fået et indblik ind i det. Der er altid en rigtig god stemning. Vi fik at vide at der bliver holdt fredags cafeer, hvor man kan komme til at snakke med alle, også dem fra HTX. Jeg synes det lyder som et rigtig sundt, og godt miljø.


Hvad har overrasket mig ved denne uddannelse?
Jeg blev meget overrasket over hvor spændende det faktisk var. Jeg havde aldrig troet at jeg ville på HHX, men efter brobygning kunne jeg godt overveje det.


Vil det give mening for mig at gå her? hvorfor/hvorfor ikke?:
Ja det ville det helt sikkert. Jeg synes det lyder rigtig spændende, og jeg ser meget mere positivt på det nu end jeg gjorde før. Hvis jeg skulle gå her ville jeg nok vælge Global marketing som min studieretning, da jeg synes det lyder rigtig spændende.